“
Ved betragtningen af verdensrummet en stjerne-klar nat kan en ung mand lære mere beskedenhed end ved års træning i doktriner. Han skulle i sin tidligste ungdom lære at knæle ved evighedens fod og lytte til det grænseløse rums stilhed.
Den stjernesåede himmel er den sandeste ven i livet, når én først har lært den at kende … altid er den der, altid giver den fred, altid minder den dig om at din uro, din tvivl, dine smerter er forbigående småting.
— Fridtjof Nansen, “Videnskab og Moral”
